Supercykelstier er et projekt i Storkøbenhavn, der har som formål at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik. Cykelstierne henvender sig til pendlere, der har mellem 5 og 20 km til arbejde eller uddannelse. Der er planlagt over 28 ruter, hvoraf én blev færdiggjort i 2012 og én året efter. Peter Jarntzen er projektmedarbejder, og har været tilknyttet Supercykelstier helt fra begyndelsen.

Kim Pløhn, Landskapsarkitekturstudent Københavns Universitet, Nettredaksjonen Danmark

Hvad adskiller en supercykelsti fra en almindelig cykelsti?

- Supercykelstierne retter sig specielt mod pendlernes behov. Derfor er de planlagt, så de så vidt muligt er den mest direkte vej fra a til b, med få stop og plads til at holde eget tempo. Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn asfalt på stierne, høj grad af vedligehold som for eksempel snerydning. Flere steder kan cyklisterne også få ekstra service som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere.

Hvordan udvælger I ruterne for supercykelstierne?

- Rutene som er i projekteringsfasen nu, blev faktisk planlagt helt tilbage i 2009-2010. Da lavede de kommuner der er med i samarbejdet en arbejdsgruppe, hvor Cyklistforbundet var inviteret med. De har en masse lokal viden om de udfordinger og forbindelser, der er brug for. Sammen med en konsulent diskuterede vi så, hvor det giver mening at anlægge supercykelstierne, med tanke på arbejdspladser, boliger, studiepladser og den offentlige transport. Og så kiggede vi selvfølgelig på, hvad der i forvejen er af infrastruktur for cykler.

I forbindelse med den nye letbane langs ring 3, hvor vi også planlægger stier, har vi kontakt med metroselskabet. Men der er der mange forskellige prioriteringer, og vi vil jo gerne have at de prioriterer supercykelstierne højest, andre vil hellere at de prioriterer letbanen, og for noen er det bilerne, der er i fokus. Så den proces er kompromisets kunst.

Supercykelstierne går på tværs af mere end tyve kommuner. Hvordan har i organiseret et så stort projekt?

- Helt oprindeligt er projektet født i Københavns Kommune. Der kiggede man på cykelprocenter i forhold til biler og andre transportmidler, og opdagede, at andelen cyklister er svært høj på ture mellem 0 og 5 kilometer, men fra 5 km daler andelen cyklister drastisk. Kommunens udgangspunkt var derfor spørgsmålet 'hvordan får vi folk til at tage de lidt længere ture på cykel?' Og Københavns Kommune er jo geografisk ret lille, så for at få fat i folk der pendler over 5 km, blev man nødt til at kigge ud over kommunekortet, og stable et samarbejde på benene.

Sådan blev ideen født, og siden har den kun vokset sig større og større, så nu er det ikke kun ind og ud af Københavns Kommune der planlægges supersykelstier, men også på tværs af de andre kommuner i hovedstadsområdet.

Hvilke resultater har I set fra de stier, der er blevet færdiggjort?

- Vi har set gode resultater så langt. På Farumruten er antallet cyklister steget med 52%, hvor 60% af disse er overflyttet fra bil, 20% fra bus og 20% fra tog. Det anslåede potentiale for stigning i cykeltrafik og reduktion i biltrafik varierer meget fra rute til rute, og kan være meget højt. I London, hvor et tilsvarende koncept har været færdiggjort i længere tid, har enkelte ruter set en stigning i antallet cyklister på op mod 200%.

Stierne skal være et alternativ til at køre i bil, men også til den offentlige transport. Samarbejder I med den offentlige transport i planlægningen?

- Vi er interesseret i at folk kan kombinere deres rute. Tag for eksempel Frederikssundsruten. Jeg tror den er 37 km lang, og da kunne det jo være rigtig fornuftig hvis man kunne tage toget et godt stykke hen ad vejen, og så tage resten af turen på cykel. Vi er derfor i løbende dialog med den offentlige transport, og samarbejder om at finde løsninger, hvor de to kan kombineres og suplere hinanden.

Sti er et fint ord. På engelsk hedder tilsvarende koncept cycle super highways. Hvis stien får karakter af at være en highway, altså en lukket enhed, mister man jo den umiddelbare kontakt med landskabet omkring én, som man netop kun får når man cykler, og ikke når man kører i bil?

- Der er nogle ting som cyklen kan, som bilen ikke kan. Den giver en tilgængelighed og nærhed til omgivelserne, som bilen afkobler os fra. Det er også en del af oplevelsen af at cykle, at der er ting på vejen som man lægger mærke til på en anden måde, end når man kører i bil. Det optimale ville være, hvis man kunne lave alle ruter til en rigtig god oplevelse, en sanseoplevelse.

Men hvis jeg skærer det helt ind til benet, så handler det om, hvordan man får folk der pendler i bil til at tage cyklen fat. Og når man spørger bilister ind til hvorfor de ikke vælger cyklen, så er det tiden, der er svaret. I næsten alle tilfælder, er det tidsaspektet, folk peger på. Så hvis man kan implementere pausemuligheder, aktiviteter eller andet, for eksempel virksomheder der kan tilbyde noget til cyklisterne, på en direkte måde, så det ikke bliver en omvej for pendlerne, ville det være fint. Men første prioritet er, at ruten skal være så direkte som mulig fra a til b, fordi det er på den måde vi får folk der kører til at tage cyklen i brug.