Kan synergi mellem madproduktion og det arkitektoniske miljø skabe fremtidens arkitektur?

Joan Melgaard Rasmussen, Cand. Polyt. Arkitekt, AAU

Fra miljøer af rå beton til bløde grønne områder af spiselige planter. Byerne er i dag under stor forvandling. Køkkenhaver, dyrkningsfællesskaber, guerilla gardening, rooftop farming, window farming, bistader i byen mv. blomstrer i dag i byerne og er blevet samlingspunkt for flere og flere byboere.

Mens nogle af projekterne er enkle og måske romantiske, som voksende urter i køkkenvinduet eller tomatplanter på toppen af skraldeskuret, er andre eksempler mere højteknologiske og industrialiserede, som dyrkning af afgrøder uden jord eller kommercielle farme, som sælger dyrket mad i egne butikker eller restauranter.

Projekter som Urban Farmes AG i Schweiz; Incredible Edible Todmorden i England; Brooklyn Grange Farm i New York; Byhaven 2200, Prags Have, Det Københavnske Fødevarefællesskab og Foreningen Maritime Nyttehaver i København vidner om urban farming som en global trend, der de sidste år har opnået større og større opmærksomhed i den brede offentlighed og blandt flere akademiske discipliner.

Selve begrebet urban farming spænder bredt. Udover produktion af fødevarer og nytteplanter i byen samt aktiviteterne hertil som forarbejdning, produktion, distribution og markedsføring omfavner begrebet også regnvandsopsamling, genbrug af affald, læring og borgerinddragelse. (Smit, Ratta, and Nasr 1996)

Dyrkning af fødevarer i byen har gennem historien haft flere optrædener med skiftende motiver og udbytte, dog ofte som en løsningsmodel i tider med samfundsmæssig krise og begrænsede fødevareressourcer, som under Den Store Depression og Verdenskrigene, eller i forbindelse med skiftende samfundsmæssige ideologier. (Ferguson 1999; Krasny 2012)

I dag kan den fremtrædende interesse for urban farming ses i sammenhæng med flere af tidens samfundstendenser, såsom øget fokus på miljø og bæredygtighed, øget bevidsthed om sund livsstil, højere krav til fødevarekvalitet og ønsket om nærhed til naturen. Udover det endelig slutprodukt i form af mad ligger der nemlig i processen af dyrkning af fødevarer en lang række værdier relateret til menneskets sundhed, sociale relationer, læring, miljø, økonomi etc.

Dyrkning af fødevarer i byen skaber grønne og mere attraktive områder og forbedrer mikroklimaet og biodiversiteten. Urban farming kan også medvirke til at klimasikre byerne, idet planterne optager og tilbageholder regnvand, hvorved oversvømmelse af infrastruktur og bygninger undgås.

Urban farming kan understøtte en sund livsstil med fysisk aktivitet, nærhed til naturen og sunde lokale madvarer (Bild 2011; Frandsen et al 2009; Bellows 2004). Mange institutioner anvender i dag også naturen og havearbejde som en aktiv behandlingsstrategi i helbredelsen af sygdomme og håndtering af stress (McBey 1985).

Urban farming kan også skabe grobund for nye fællesskaber til fordel for det lokale liv og skabelsen af trygge bymiljøer. Dette kan give identitet og attraktionsværdi til et område og samtidig påvirke ejendomsværdien (Rhona 2012; Buchanan 2013; Frank 2005, 39). Endelig kan dyrkning af mad i byen skabe forretningsmuligheder for iværksættere.

Urban farming har således en lang række positive værdier og potentialer til at skabe bedre byer og levevilkår for mennesker.

Spørgsmålet er, om det er muligt at bringe urban farming op på et niveau hævet over trends og mode? Hvad sker der hvis vi integrerer potentialerne fra urban farming i udviklingen af vores hjem, institutioner, byer og samfund? Kan vi da opnå en mere nuanceret, bæredygtig og sund by?

Ved at udvikle og opføre arkitektur og natur i samspil og lade arkitekturen blive en del af det naturlige kredsløb og naturens økosystemer, kan der måske skabes optimale forhold ikke blot for mennesker, men også for miljøet – både inde og ude. Ikke i en tilbagevending til jordhulen eller en romantisering af fortidens levevilkår, men et spørgsmål om, hvorvidt vi med vores viden om naturen kan nytænke arkitekturen, således at naturen og arkitekturen bliver medspillere og skaber synergi og merværdi.

Kan vi for eksempel inddrage urban farming som et konkret byggemateriale, enten som en del af den bærende konstruktion, der ændre udtryk med årstidernes skriften; gøre klimaskærmen til en levende membran, der udvisker grænsen mellem inde og ude eller skabe et ventilationsanlæg, der forbedre luftkvaliteten både inde og ude?

I en erkendelse af, at verden er relationel og mennesket grundlæggende er afhængighed af naturen, er vi som arkitekter nødt til at tage urban farming alvorligt og genintroducere værdierne fra naturen og urban farming i arbejdet med arkitekturen. Derved kan vi komme tættere på et helhedsorienteret perspektiv, der er nødvendig for at imødekomme nogle af de udfordringer vi står overfor i dag, som de hastigt voksende storbyer, klimaforandringerne, en drastisk nedgang i folkesundheden pga. livsstilsygdomme mv. og samtidig skabe både funktionelle, æstetiske og etiske værdier for det enkelte menneske, samfundet og miljøet.

Kilder:

Bellows, Anne C., Katherine Brown, Jac Smit. 2004. Health Benefits of Urban Agriculture. Port- land OR: Community Food Security Coalition’s North American Initiative on Urban Agriculture.

Bild E. Lone. 2011. Jo tættere du bor på en park, des sundere er du.Videnskab.dk http://videnskab.dk/krop-sundhed/jo-taettere- du-bor-pa-en-park-des-sundere-er-du

Buchanan, Peter. 2013. “The Big Rethink concludes: Neighbourhood as the Expansion of the Home” in Architectural Review 1396, June, 2013: 83-93.

Ferguson, Sarah. “A Brief History of Grassroots Greening in NYC.” in New Village Journal, no.1, September 1, 1999. http://www.newvillage.net/Journal/Issue1/1briefgreening.html Accessed: 13/11/13.

Frandsen, Anne K., et al. 2009. "Uderum” In Helende arkitektur. 181-212. Denmark: Danske Regioner.

Frank, K. A. 2005. “Food for the City, Food in the City.” in Architectural Design, May/June 2005, p. 35-42

Krasny, Elke. 2012. “Hands-on Urbanism 1850-2012. The Right to Green.” In Hands-on Urbanism 1850- 2012: The Right to Green, edited by Elke Krasny, 10-37. Vienna: Architekturzentrum Wien.

McAdam, Rhona. 2012. Digging the City : An Urban Agriculture Manifesto. Victoria: Rocky Mountain Books.

McBey A. Malcolm. 1985.“Janforum The therapeutic aspects of gardens and gardening: an aspect of total patient care” in Journal of Advanced Nursing, 10, 591-595.

Smit, Jac, Annu Ratta, and Joe Nasr. 1996. ”Urban Agriculture: Food, Jobs and Sustainable Cities” UNDP, Habitat II Series. Safari e-book.